Folkevise
Folkeviser er viser som oftest handler om kjærligheten. Folkevisene ender som oftest sørgelig fordi hensynet til slekt og samfunn må komme foran kjærligheten. Folkeviser brukes som oftest til dans som f. eks. ringdanser og folkedanser. I folkeviser kommer hovedpersonens tanker frem, i motsetning til sagastilen. Folkeviser var som vanlig lange fortellinger som ble fortalt av forsangere som sang selver historien, og refrenget syngte alle som danset. Altså, det ligger en historie bak visen.
Folkevise ifra Bø
Æg tjente så lenge
Æg tjente så lenge hos en dalebondemann, æg
tjente mæn ein gard og jenta frå Nøllevik ho
tala til mæg ka garden skulle heita.
Hesten heitte Flinkemann, Garden heitte pænaste holland.
Æg tjente så lenge hos en dalebondemann,
æg tjente mæg ein hest.
Jenta fra Nøllavik ho tala til mæg
ka hesten skulle heita.
Hesten heitte Flinkemann.
Garden heitte pænaste Holland.
Æg tjente så lenge hos en dalebondemann,
æg tjente mæg ei ku.
Jenta fra Nøllavik ho tala til mæg
ka kua skulle heita.
Kua heitte Bøttego.
hæsten heitte Flinkemann.
Garden heitte pænaste Holland.
Æg tjente så lenge hos en dalebondemann,
æg tjente mæg ei hane osv.
Hanen heitte Skrikegal osv.
Æg tjente så lenge hos en dalebondemann,
æg tjente mæg ein sau osv.
Sauen heitte Tripp, Trapp osv.
Æg tjente så lenge hos en dalebondemann,
æg tjente mæg ei kjerring osv.
Kjerringa heitte Skurivask osv.
Æg tjente så lenge hos en dalebondemann,
æg tjente mæg eit ban.
Jenta fra Nøllavik ho tala til mæg
ka banet skulle heita.
Banet heitte Sukkertopp,
Kjerringa heitte Skurivask,
Sauen heitte Tripp, Trapp,
Hanen heitte Skrikegal,
Kua heitte Bøttego,
Hesten heitte Flinkemann,
Garden heitte pænaste holland.
Stev
Stev er noen få linjer, som oftest brukes som innledning eller refreng i folkeviser. I stev finner vi som oftest livsvisdom, men stev kan også gi oss en spesiel følelse og opplevelse. Stevet er gammlere enn det folkevisen er.
Eks. på stev
Danse, mi dokke,
med`du er ung`e
fysst du er gåmo,
gjerest du tung`e.
